Hvem er ansvarlig for vedligeholdelse?

Hvem skal vedligeholde hvad? Det er vigtigt at sætte sig ind i, hvad henholdsvis du og din udlejer har pligt til at vedligeholde. Du finder svaret her, hvor vi også fortæller dig, hvad du skal gøre, hvis udlejer misligholder sin vedligeholdelsespligt.

Hvad er vedligeholdelse?

Vedligeholdelse betyder, at man opretholder det lejede i den aftalte stand. Vedligeholdelse omfatter ikke hændelige forringelser som slid og ælde. Det omfatter heller ikke udbedring af skader, der skyldes din eller udlejers uagtsomme eller forsætlige handlinger. Er du ved forkert brug kommet til at ødelægge et komfur, som udlejer har vedligeholdelsespligten for, skal du betale for reparation eller en eventuel udskiftning. Omvendt gælder det samme, hvis udlejer ødelægger noget, du har vedligeholdelsespligten for.

Hvem skal vedligeholde hvad?

Den eneste vedligeholdelsespligt, du som lejer er tildelt direkte gennem lejeloven, er vedligeholdelse og fornøden fornyelse af lås og nøgler. Lejelovens regler om hvem der har vedligeholdelsespligten, bruges dog kun, hvis andet ikke er aftalt i lejekontrakten. Du kan i din lejekontrakt godt være pålagt mere end blot vedligeholdelse og fornøden fornyelse af lås og nøgler. Det er derfor vigtigt, at du orienterer dig i din lejekontrakt, når du skal undersøge, hvilke pligter der påhviler dig. Husk, at du naturligvis har vedligeholdelsespligten for elementer, som du selv vælger at installere i boligen. Hvis du eksempelvis vælger at installere en vaskemaskine i lejemålet, har du vedligeholdelsespligten for denne - også selvom det fremgår af lejekontrakten, at udlejer har vedligeholdelsespligten for hårde hvidevarer.

Hvad siger din lejekontrakt?

Man skelner mellem den indvendige og den udvendige vedligeholdelsespligt. Under § 8 i lejekontrakten skal udlejer angive, om det er lejer eller udlejer, der har den indvendige vedligeholdelsespligt. Hvis du som lejer bliver pålagt mere end den almindelige indvendige vedligeholdelsespligt, skal det skrives ind under § 11 i lejekontrakten. Hvad henholdsvis den indvendige og udvendige vedligeholdelsespligt dækker over, kan du læse om i de kommende afsnit. Det er nemlig ikke så åbenlyst, som man tror.

Indvendig vedligeholdelsespligt

Indvendig vedligeholdelse består helt konkret af hvidtning, maling, tapetsering og lakering af gulve. Lejer tildeles ofte den indvendige vedligeholdelsespligt, medmindre lejemålet er underlagt en B-ordning. Det kan du læse mere om i afsnittet “B-ordning og vedligeholdelseskonto”

Udvendig vedligeholdelsespligt

Det kommer bag på de fleste, hvad den udvendige vedligeholdelsespligt dækker over. Den udvendige vedligeholdelse dækker nemlig både over elementer, der befinder uden for og inde i boligen. Udgangspunktet er, at alt hvad der ikke kan kategoriseres under betegnelsen indvendig vedligeholdelsespligt - dvs. hvidtning, maling, tapetsering og lakering af gulve - hører under udvendig vedligeholdelsespligt. Du skal derfor være opmærksom på, at udvendig vedligeholdelsespligt også kan være reparation af køkkenbord, gulve og døre. Udvendig vedligeholdelsespligt består derudover også af altaner, skorstene eller andre bygningsdele, som ikke må udgøre nedstyrtningsfare. Derudover skal tag, mure, fugninger, vinduer og døre være tætte og hele. Tagrender, kloaksystem, vand- og varmeforsyning, samt belysning skal fungere korrekt. Generelt skal ejendommen fremstå i normalt pæn vedligeholdelsesstand med hensyn til maling af vinduer, døre og opgange. Det er typisk udlejer, der har den udvendige vedligeholdelsespligt. Når det er udlejer, der har den udvendige vedligeholdelsespligt, har udlejer pligt til at holde lejemålet ved lige og betale alle udgifter hertil. Udlejer har ikke pligt til at oprette en udvendig vedligeholdelseskonto, men har pligt til at sætte et, i loven, fastsat beløb af til udvendig vedligeholdelse, hvis: lejemålet ligger i en kommune, hvor boligreguleringsloven gælder, og der er tale om en privat udlejningsejendom med mindst 7 lejemål.

B-ordning og indvendig vedligeholdelseskonto

Et lejemål kan være underlagt en A- eller B-ordningen. Det fremgår af lejekontraktens side 1, hvilken ordningen dit lejemål er underlagt. En A-ordning betyder, at lejemålet er normalistandsat ved indflytning, og at du er forpligtet til at normalistandsætte lejemålet ved fraflytning. Du hæfter for det, da lejemålet netop skal afleveres i den stand, som man overtog det i – med forbehold for slid og ælde. En B-ordning betyder, at du overtager lejemålet, uden at det er normalistandsat, og at udlejeren har den indvendige vedligeholdelsespligt. Dette er ufravigeligt. Ved B-ordninger skal der være knyttet en indvendig vedligeholdelseskonto til boligen, som udlejeren løbende skal sætte penge ind på. Lige nu (2018) - skal den årlige indbetaling til vedligeholdelseskontoen være, hvad der svarer til 45 kr. pr kvm bruttoetageareal. Beløbet reguleres én gang om året. Du kan kræve, at udlejeren sørger for, at boligen males og tapetseres, når det er nødvendigt. Udgifterne til det betales fra vedligeholdelseskontoen. Du skal én gang om året have oplyst, hvad der står på vedligeholdelseskontoen. Såfremt der står mere, end hvad der svarer til 3 års indbetalinger, kan du kræve, at det “overskydende” beløb bruges på andet vedligeholdelse, der vurderes som rimeligt og hensigtsmæssigt at foretage, såfremt boligens vægge, lofter og træværk fremstår vel vedligeholdt. Bemærk at en eventuel vedligeholdelseskonto ikke kan bruges til at dække udgifter i forbindelse med din fraflytning fra lejemålet. Kontoen overgår ved din fraflytning til den nye lejer.

Hvis udlejer ikke overholder sin vedligeholdelsespligt

Hvis din udlejer ikke opfylder sin vedligeholdelsespligt, skal du rette henvendelse til udlejer og bede vedkommende om at udbedre manglerne. Sker det ikke, kan du indbringe sagen for Huslejenævnet, der kan pålægge din udlejer at udbedre manglerne inden en given frist. Du kan også rette henvendelse til byggemyndighederne i din kommune, hvis den manglende vedligeholdelse indebærer fare for personer der færdes i og omkring boligen - f.eks. sundhedsskadelig svamp eller nedstyrtning af murværk, løse tagsten og uafskærmede strøm, råd, utætte tage og tilstoppede tagrender. Byggemyndighederne har tilsynspligt, som betyder, at de skal føre tilsyn med bygningers stand. Byggemyndighederne kan, ligesom Huslejenævnet, også pålægge din udlejer at udføre vedligeholdelsesarbejde. Jf. lejeloven har du også mulighed for selv at sørge for at få udført vedligeholdelsesarbejde for udlejers regning, men der er en særlig producere herfor, som skal følges nøje. Du bør kun overveje dette, hvis der er tale om mindre beløb og mindre vedligeholdelsesarbejde. Inden du beslutter dig for hvilken af ovenstående muligheder, som du vil benytte, kan du rådføre dig gratis med Lejerens Frie Retshjælp .