Uenigheder mellem lejer og udlejer

Huslejenævnet, Boligretten og Beboerklagenævnet er alle instanser, der behandler konflikter mellem lejer og udlejer. Men hvem af dem skal man rette henvendelse til, hvordan gør man og hvilke sager, behandler de? Bliv klogere her:

Huslejenævnet

Huslejenævnet behandler konflikter mellem lejere og udlejere på det private udlejnings-marked i sager, der er omfattet af lejeloven. Huslejenævnet kan anses som den første instans, hvorved en konflikt mellem lejer og udlejer behandles, hvis ikke parterne på egen hånd kan komme frem til en løsning. Både udlejer og lejer kan indbringe en sag for Huslejenævnet, der derefter vil forsøge at løse tvisten. Det forventes dog, at lejer og udlejer, før en indberetning, har haft en dialog om problemet. Bemærk, at det ikke er alle typer af sager, der er omfattet af lejeloven, som Huslejenævnet behandler. De mest almindelige sager, som Huslejenævnet kan behandle og træffe afgørelse i, er sager om:

  • Huslejens størrelse
  • Udlejers varsling af lejeforhøjelser
  • Vand- og varmeregnskaber
  • Overtrædelse af husorden
  • Istandsættelse ved fraflytning
  • Mangler ved lejemålet som f.eks. skimmelsvamp

Sager relateret til lejeforhold uden for Huslejenævnets kompetencer skal indbringes for Boligretten, som du kan læse mere om i næste afsnit. Vil du indbringe en sag for Huslejenævnet, skal du henvende dig til Huslejenævnet i den kommune, hvor ejendommen ligger. Der er nemlig ikke ét landsdækkende Huslejenævn, men ét tilknyttet den enkelte kommune eller et fællesskab af flere kommuner. Sagen skal indbringes skriftligt og indeholde en præcis beskrivelse af, hvad det er, klagen drejer sig om. Vedhæft lejekontrakten samt andet relevant dokumentation - eksempelvis udlejers varsling af en huslejestigning og en relevant mailkorrespondance om sagen mellem dig og modparten. Du kan også starte en sag eller læse mere om betingelserne på borger.dk/bolig-og-flytning/lejebolig/huslejenaevn . Det koster 308 kr. (2018) at indbringe en sag for Huslejenævnet.

Sagerne bliver typisk afgjort inden for et par måneder, men kan i visse tilfælde også vare længere. Huslejenævnets afgørelse er ikke nødvendigvis endelig. Er én af parterne utilfredse med Huslejenævnets afgørelse, kan vedkommende få sagen prøvet ved Boligretten. Fristen for at bringe en sag videre for Boligretten er 4 uger fra det tidspunkt, hvor Huslejenævnet har meddelt parterne sin afgørelse.

Beboerklagenævnet

Beboerklagenævnet behandler konflikter mellem lejer og udlejer i almene boliger. Både lejer og udlejer kan indbringe en sag for Beboerklagenævnet, men sagen skal, ligesom ved Huslejenævnet, være forsøgt løst på egen hånd først. I alle de kommuner, hvor der er almene boliger, er der et Beboerklagenævn, og proceduren for at indbringe en sag for Beboerklagenævnet er den samme som ved Huslejenævnet. Det koster 144 kr. (2018) at indbringe en sag for Beboerklagenævnet.

Boligretten

Boligretten er en domstol, under byretten, der behandler flere typer af sager. Boligretten behandler alle de sager, som Huslejenævnet eller Beboerklagenævnet ikke har kompetence til at behandle. Man vil dog oftest først skulle oprette en sag ved Huslejenævnet eller Beboerklagenævnet, hvorefter de vil sende én videre til Boligretten, hvis nødvendigt. Boligretten behandler eksempelvis sager om mere komplicerede forhold ved:

  • Opsigelse og ophævelse
  • Lejerens brugsret ved fremleje og bytte
  • Uenigheder efter lejeaftalens ophør

Boligretten behandler også de sager, som indbringes til Huslejenævnet, som får karakter af en retssag, fordi egentlig bevisførelse er nødvendig, og sagen dermed ikke kan varetages af Huslejenævnet og Beboerklagenævnet. Som tidligere nævnt behandler Boligretten også sager, hvor enten lejer eller udlejer er utilfredse med en afgørelse i en sag behandlet af Huslejenævnet eller Beboerklagenævnet. Det forholder sig anderledes i København, end i resten af landet. I København håndteres ovenstående af Ankenævnet. Domme i Boligretten og Ankenævnet kan som almindelige byretsdomme i Danmark ankes til landsretten.