LejelovenMenu

Ikast-Brande Huslejenævn

Ønsker du at indbringe en sag for Ikast-Brande Huslejenævn, skal det gøres via en selvbetjeningsløsning. Du kan finde et link til selvbetjeningsløsningen inde på Huslejenævnets hjemmeside her . Via dette link kan du også læse mere om, hvad det koster at indbringe en sag. takt med at du udfylder de forskellige trin i selvbetjeningen, vil du også få mulighed for at betale sagsgebyret.

Din henvendelse skal indeholde

Ved indbringelsen af din klage skal du via selvbetjeningsløsningen igennem 11 steps. Inden du starter, anbefales det, at du har scannet din lejekontrakt, så du har den på computeren. Ligeledes skal du også have andre relevante bilag klar, så de kan blive uploadet.

Du skal under beskrivelsen af sagen holde dig til sagens faktiske omstændigheder, og skrive en så konkret beskrivelse som muligt.

Sådan behandles din sag

Ved behandlingen af din sag vil Huslejenævnet indhente alle nødvendige oplysninger hos sagens parter og muligvis også hos offentlige myndigheder. I tilfælde hvor en part ikke kommer med de efterspurgte oplysninger, vil Huslejenævnet kunne træffe afgørelse i overensstemmelse med den anden parts påstande. Det er de dog ikke forpligtet til.

Såfremt Huslejenævnet finder det nødvendigt at besigtige lejemålet, inden der træffes en afgørelse, har de også ret til dette. I sådan et tilfælde vil du og din modpart få besked med 1 uges varsel.

Behandlingstid

Når du har indsendt din sag, er det ikke unormalt, at der går 4-6 måneder, før der er truffet en afgørelse. Generelt set er der dog stor forskel på, hvor hurtigt en sag kan afgøres, da det afhænger af sagens omfang og karakter.

Klageadgang

Er du utilfreds med Huslejenævnets afgørelse, kan du indbringe afgørelsen for Boligretten. Du kan søge hjælp hos en advokat, retshjælpen eller lejer- og udlejerorganisationer til at indberette en sag ved Boligretten.

Du kan læse mere om Ikast-Brande Huslejenævn her .