LejelovenMenu

Holstebro og Struer Huslejenævn

Vil du indbringe en sag for Holstebro og Struer Huslejenævn, skal det gøres skriftligt. Dette kan gøres via mail til kommunen@holstebro.dk, eller per post til følgende adresse:

Huslejenævnet i Holstebro Kommune Kirkestræde 11
7500 Holstebro
Telefon: 96 11 75 06

Din henvendelse skal indeholde

Ved indbringelsen af din sag skal du huske at inkludere følgende oplysninger:

  • En kopi af din lejekontrakt
  • Dine kontaktoplysninger
  • En beskrivelse af hvad Huslejenævnet skal tage stilling til, samt relevant dokumentation for det du er utilfreds med
  • Evt. andre relevante dokumenter

Når du indsender din sag, skal du betale et gebyr for sagsbehandlingen. Gebyrets størrelse og det kontonummer, som beløbet skal indbetales til, kan du finde her .

Sådan behandles din sag

Når Huslejenævnet har modtaget din sag, underretter de din modpart om klagen, og din modpart får herefter en frist på 2 uger til at fremføre sin side af sagen.

Hvis Huslejenævnet mangler oplysninger til at kunne træffe afgørelse i sagen, kan de indhente yderligere oplysninger hos dig og din modpart, offentlige myndigheder eller private. Huslejenævnet kan derudover vælge at efterse det lejemål, som sagen vedrører. Hvis de ønsker at gøre dette, vil du og din modpart blive underrettet med mindst 1 uges varsel.

Klageadgang

Hvis du er utilfreds med nævnets afgørelse, kan du indsende sagen til Boligretten. Du kan læse mere om Boligretten her .

Du kan læse mere om Holstebro og Struer Huslejenævn her .