LejelovenMenu

Aarhus Huslejenævn

Ønsker du at indbringe en sag for Aarhus Huslejenævn, skal du gøre det skriftligt. Dette kan enten gøres ved at sende sagen via Digital Post, hvilket kan gøres her , eller ved at aflevere en kuvert med sagens oplysninger i Borgerservice på Dokk1.

Din henvendelse skal indeholde

Når du indbringer en sag ved Aarhus Huslejenævn skal du vedlægge følgende informationer:

  • Lejekontrakt
  • Fuldmagt fra evt. øvrige lejere der er registreret på lejekontrakten
  • Relevant korrespondance du har haft med din lejer/udlejer vedrørende sagen
  • Dit telefonnummer
  • Dokumentation for indbetaling af gebyr

Du kan se hvilket kontonummer du skal betale til, samt hvor meget du skal betale i gebyr her .

Sådan behandles din sag

Når Huslejenævnet har modtaget din sag, bliver den sendt videre til modparten, hvorefter modparten har en frist på 2 uger til at forklare sin side af sagen.

Herefter vil Huslejenævnet afgøre, om der er brug for flere undersøgelser i sagen, og indhente oplysninger fra de involverede eller andre relevante instanser. Huslejenævnet kan også vælge at foretage en besigtigelse af lejemålet. I så fald vil både du og din modpart begge blive indkaldt til at være med i besigtigelsen.

Når Huslejenævnet har nok oplysninger til at kunne træffe en beslutning, afgøres sagen.

Behandlingstid

Den gennemsnitlige behandlingstid er cirka 3 måneder. Dette afhænger dog af, hvor omfattende sagen er. Typisk vil sager vedrørende husordenen f.eks. tage kortere tid.

Du kan læse mere om Aarhus Huslejenævn her .